Medalje-weekend
Klub: Køge Badminton Klub
Publiceret af: Linda Nielsen
Dato: 06-11-2017 15:42:16
Kategori: Generelt
     

I weekenden var der stort program med både individuelle åbne turneringer for de etablerede spillere og begynderturnering for de nye spillere.
I de åbne turneringer blev der spillet mange gode kampe og der kom en hel del medaljer med hjem til Køge.

De bedste af de yngste spillere i Køge deltog i Faxe. Buster Uhre vandt U9 single og U9 mix sammen med Olga Stamm Kristensen, begge fra Køge. Clara Uhre vandt U11D double sammen med Anna fra Herlufsholm, og i U11B vinder Mathias Fallesen i double med sin makker Valdemar fra København."Vi er glade for, at de mindste markerer sig, når de deltager i turneringer, men det vigtigste er, at de er glade for at spille badminton i klubben" siger UUformand Kenneth Skov-Casper. Og han fortsætter "Vi har stadig plads til børn i klubben, så spred gerne det gode budskab. Så står vores trænere klar i klubben til at tage imod de nye børn".

De lidt ældre spillere var i Albertslund hvor Victor Kragballe i U15B blev nr 3 i single og i double med Jarl Stoffer også fra Køge. Karen Andersen vinder i U15 A double med sin makker Sarah fra Lillerød og bliver nr. 2. i single efter lige netop Sarah. Joans Bentsen bliver nr. 3 i U15A single.

Køge var selv værter for en begynderturnering for børn mellem 7-12 år kaldet ’Badminton på Toppen’ i Rishøjhallen, hvor der deltog over 40 børn. 
Læs mere i Nyhed her på siden - og se billeder på Facebook (Køge Badminton Klub - Ungdom)


 

 

Køge Badminton Klub

Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge formand@koegebadminton.dk CVR.nr. 58686913

Cookies