Det
bliver en forstærket trup, som Køge-Strøby Badminton spiller ud med i den
kommende sæson.
Klubben
har netop underskrevet kontrakt med Gitte Sommer og Kasper Storkegård, der
begge tidligere har spillet for Ringsted. De to spillere indgår i en spillende
træner-duo, som forstærker den østsjællandske klubs muligheder for en god
placering id en kommende sæson i både Danmarksserien og Serie 1.
Både
Gitte Sommer og Kasper Storkegård har stor erfaring og har slået deres folder i
flere større sjællandske klubber.
Træner
duoen kommer da også med en målsætning om mindst at forblive i de nuværende
rækker og helst skeler trænerne til en oprykning til 3. division. Og derfor har
de også allerede indkaldt til spillermøde den 26. juni – både for at præsentere
sig selv og fortælle lidt om den kommende sæson og måske også lægge et par
følere ud til potentielle spillere i lokalområdet, der overvejer at skifte
klub?!
Formand
for Køge-Strøby Badminton, Randi Mehrenst Rimdal, er yderst tilfreds med
ansættelsen af den nye træner-duo, som hun kalder et fornyende og forfriskende
pust. ”Nu får vi dygtige og erfarne kræfter på både herre- og damesiden, som
vil kunne udfordre og skabe bedre spillere til klubben i den kommende
sæson. Jeg glæder mig meget over muligheden for at engagere Gitte Sommer og
Kasper Storkegård i en duo, for jeg tror, vores spillere vil få stor glæde af
deres kompetencer og erfaring”.
Interesserede
spillere er velkomne til at møde op onsdag den 26. juni i Strøby Hallen klokken
19.