25 sejre i træk!

01-12-2025

 

25 sejre i træk!


Køge Badminton Klubs 1. hold er simpelthen i storform. Hele 25 holdsejre i træk er det blevet til – en præstation, der vidner om både kvalitet, fight og et helt særligt sammenhold.

I en holdkamp i badminton spilles der bedst af 13 kampe. Det betyder, at holdet mindst skal vinde 7 opgør hver eneste gang for at kunne kalde sig vindere. Alligevel har Køge-holdet formået at holde sig ubesejret i næsten tre sæsoner – på trods af de naturlige bump på vejen, som skader, graviditeter og spillere, der tager på efterskole.

Køge er kendt for at kæmpe til sidste bold og for et sammenhold, der virkelig kan mærkes på banen. Den stærke teamspirit har uden tvivl været med til at sikre oprykning to sæsoner i træk – og nu venter et nyt og stort kapitel.

Nu står 1. holdet midt i en kæmpe udfordring: Danmarksserien, hvor de i skrivende stund ligger på en flot 2. plads, og hvor der kun resterer to spillerunder.

Her venter stærke modstandere som Drive fra Frederiksberg og KBK København. Seniorformand Thomas Hyldelund udtaler:


“Det bliver spændende at se, om holdet kan klare sig mod de to hold. Vi forventer at det bliver 2 svære kampe med hård modstand, men jeg tror på sejr over mindst det ene hold – men forhåbentlig begge – så vi kan holde liv i den flotte sejrsrække.”

 

Kan Køge tage sejr nummer 26?

Allerede i næste uge går det løs mod KBK, hvor muligheden for endnu en milepæl ligger og venter.

Og så er der den store afslutning: Sæsonens sidste kamp – forhåbentlig puljefinalen – spilles på hjemmebane i Ravnsborghallen lørdag d. 10/1 kl. 15.

Der er lagt op til drama, intensitet og badminton i topklasse. Køge er klar – er du? 🏸🔥

Læs mere

Tre seniorhold i aktion til sæsonens første hjemmekampe

01-09-2025

Køge Badminton Klub går en spændende sæson i møde, og allerede i første spillerunde er der masser at glæde sig til. Alle tre seniorhold spiller på hjemmebane, og det bliver en dag med badminton i topklasse.

Efter en flot oprykning spiller 1. holdet nu i Danmarksserien, mens 2. holdet fortsætter i Serie 1. Også 3. holdet har rykket sig op og skal prøve kræfter i Serie 2. Der er derfor lagt op til hård modstand – og store oplevelser på banen.

Publikum kan se frem til både gamle kendinge, nye ansigter og flere af klubbens unge trænere, der er klar til at repræsentere KØGE på bedste vis.

Vi har brug for støtte – og tællere!

Vi håber, at mange vil møde op og bakke holdene op fra tribunen. Samtidig har vi brug for hjælp til at tælle kampe. Her kan alle under 18 år tjene 5 kr. pr. sæt – en god mulighed for at støtte klubben og selv få lidt lommepenge med hjem.

💙 Kom og vær med, når vi sammen skyder sæsonen i gang og fylder hallen med energi, fællesskab og god badminton.

 

 

Læs mere

Vores sponsorer

10